PÆDAGOGIK
Kernen modtager børn og unge med forskellige problembaggrunde, og den pædagogiske praksis tager derfor udgangspunkt i den enkelte barns individuelle behov. Som følge heraf er den pædagogiske praksis ikke baseret på én bestemt pædagogisk teori.
Den socialpædagogiske indsats på Kernen tager udgangspunkt i tilrettelæggelse af et trygt og struktureret miljø, hvor barnet får mulighed for at udvikle en stigende evne til at organisere sig selv og sine handlinger.
Dagligdagen opbygges med udgangspunkt i den enkelte unge med faste rutiner med stor grad af forudsigelighed.
Børnene forstås ud fra den sammenhæng, de er en del af.
Det er vigtigt at gøre børnene bevidste om deres ressourcer, og dermed styrke deres selvværd.
OVERORDNEDE MÅL ER AT:
- Arbejdet på Heldagsskolen Kernen har et omfang, der rækker ud over det traditionelle folkeskolearbejde.
- Børnene på Kernen tilbydes samme faglige undervisning som i folkeskolen, og ud over det faglige kriterium ser vi det enkelte barn i et bredere perspektiv.
Som i en almindelig folkeskole lægger vi både vægt på praktiske/kreative fag og de traditionelt mere boglige fag. - Vi er sammen med børnene i mange forskellige sammenhænge – både i det praktiske arbejde og i den faglige undervisning.
- Vi er vores opgave bevist i at støtte barnets udvikling, således at han/hun øger sine sociale kompetencer og bliver parat til at modtage undervisning.
- Der er særligt tilrettelagt pædagogiske forløb og aktiviteter både for den enkelte men også for gruppen.
- Pædagogen er en central figur i dagligdagen. Det er ham/hende der giver omsorg, “viser vejen”.
- Vi som voksne på Kernen skal fremstå som tydelige og troværdige rollemodeller.
- Vi skal vejlede og vise børnene om hvad der er rigtigt og forkert.
Lærer børnene at træffe fornuftige valg. - For at tilgodese det enkelte barns behov, og hvilke erfaringer den enkelte har brug for, er det vigtigt at planlægge den enkelte aktivitet både på og uden for Kernen, også selvom vi skal køre langt.
Selv om den voksne skal deltage eller “bare” skal følge. Som eks. at tage i fitnesscenter med et barn, der har vægtproblemer.
PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNINGER:
- At tilbyde en struktureret hverdag.
- At stimulere og undervise efter det enkelte barns behov og udvikling.
At tilstræbe et så almindeligt skoleforløb som muligt. - At have et nært samarbejde med forældre/værge, psykologer og sagsbehandlere.
- At undervisningsaktiviteterne ofte bærer præg af friluftsliv og udendørsaktiviteter.
- At der for den enkelte elev udfærdiges en handleplan.
- At der altid tages udgangspunkt i både elevens dens families kompetencer.
- At styrke elevernes selvværd og personlige kompetencer.
- At lære eleverne at omgås andre og indgå i sociale fællesskaber.
- At eleverne tilegner sig teoretiske og praktiske kundskaber og færdigheder.
- At give eleverne meningsfulde oplevelser.
- At skolens dagligdag bygger på trivsel, ansvarlighed og respekt.
- At der med undervisningen som baggrund, lægges vægt på at skabe trygge og forudsigelige rammer i hverdagen.
Eleverne skal mødes med anerkendelse og respekt. Målet er at der etableres en tæt voksenkontakt, hvor eleverne møder tydelige, forudsigelige og troværdige pædagoger og lærere, som tager ansvar og står fast. Dagligdagen skal være struktureret og præget af en målrettet pædagogik, som tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer.
De børn som trænger mest til kærlighed, vil ofte være dem,
der efterspørger den på den mest uhensigtsmæssige måde
SOCIALE MÅLSÆTNINGER
Når børnene starter på Kernen er baggrunden for placeringen ofte at barnet mangler sociale kompetencer til at kunne klare en hverdag i en almindelig skole.
Den manglende sociale formåen af forskellig art er den helt afgørende og absolut væsentligste grund til, at normalklassen ofte giver op. Overfor den slags problemer, er tolerancen lavest og hjælpemulighederne færrest.
Én ting er, at et barn har problemer med ét eller flere fag, men ofte kompenserer barnet også med støj, unoder og uhensigtsmæssig adfærd – så bliver vanskelighederne større end det er til at magte for en almindelig klasse.
Derfor er det på dette område, vi skal forsøge at afhjælpe nogle alvorlige mangler. Vi kan ikke klare et barns mere eller mindre klart diagnosticerede skoleproblemer med at indlære nogle tabeller, staveord og andre færdigheder, hvis de socialt stadig ikke kan begå sig.
Kernen skal være et sted, hvor:
- Den enkelte lærer at handle, løse problemer, lærer forskellige færdigheder og udvikler sig socialt.
- Barnet kommer til at holde af sig selv igen.
- Barnet lærer at omfanget af dets optræden sammen med andre mennesker bør indrammes af “sociale spilleregler”. Regelsættet indlæres ikke bare som et “salmevers”, men kan forstås, fortolkes og harmonisk efterleves af den det primært drejer sig om, barnet selv.
Jeg kan godt lide dig og holder meget af dig
Det er det du gør, der får mig til at skælde ud
DAGENS STRUKTUR PÅ KERNEN:
Hverdagen på Kernen er struktureret, således at den er så forudsigelig som mulig, med en vis rytme og regelmæssighed.
Når børene møder i skolen ved de hvad der skal ske hele dagen igennem.
08.00 – 09.30:
Morgenhold: børene er delt i små grupper 3-4 børn og 1 voksen.
Morgengrupper; eleverne er inddelt i grupper, der fungerer 5 uger ad gangen.
Køkkenhold, Hestehold, Medie, Kreativ, Læse-cafe og Træværksted.
Hesteholdet er meget populær blandt både drenge og piger. Hestene er glade for at møde
børnene hver dag. Gennem arbejdet med dyrene lærer børene at give omsorg og vise ansvarlighed.
Gennem de aktiviteter børnene og pædagogen i fællesskab deltager i, på morgen holdet, opstår der tryghed og et venskab, som er en vigtig faktor, for at have mod på at tage fat i verden udenfor.
Ligeledes har den voksne mulighed for at observere stærke og svage sider ved det enkelte barn og eventuelt få talt ud hvis der er noget der trykker fx en dårlig morgen – svær start på dagen mm. og dermed fjerne den forhindring der kunne være i vejen for indlæring og gøre barnet klar til den faglige undervisning
Oplevelsen af at være en del af et morgenhold og at der er brug for en, og opnåelsen af resultater, giver selvtillid og selvværd.
I takt med at det enkelte barn tilegner sig praktiske færdigheder og derved får større selvværd, så giver de fælles oplevelser også sociale færdigheder.
Når barnet lære at samarbejde, og får en større viden og indsigt, får barnet også lyst til at prøve nye ting.
09.30-9.45:
Vi har morgensang og spisepause. Da vi arbejder bevidst med sund kost forbereder køkkenholdet hver dag nogle frugter eller grønsager til pausen og traditionen tro spiser vi hver havregrød. Det er også i dette tidsrum, at vi f. eks. holder fødselsdag.
09.45-11:30:
Boglig undervisning (dansk, matematik, engelsk, m.m.). se faglig undervisning.
11:30-12:00:
Frokost. Her spiser børnene deres medbragte madpakker. I forbindelse med temaet sund kost. lærer vi børnene at være kritiske over for hvad de spiser. Se Kernens kostpolitik.
12.45-14.00:
Boglig undervisning (dansk, matematik, engelsk, m.m.). se faglig undervisning.
14.00-15.00:
Valgfri underbyggende undervisning. Her gås der i dybden med konkrete arbejdsopgaver i de boglige fag. Timen er valgfri.
Hver skoledag er et intenst forløb, hvor de samme elever og voksne er sammen om alt. Frikvarterer holdes efter behov.
HVER FREDAG:
Hele skolen samles til fælles morgensang og spisepause. I samlingen laver vi endvidere “den positive runde” samt “talerstol”.
Vi oplever, at “den positive runde” samt “talerstolen” er meget givende for både børn og voksne.
POSITIVE RUNDE: Børnene og de voksne eller et emne (lejerskole, matematik etc. etc.) er på skift hovedperson. De øvrige skal sige alt det gode, de kan komme på om vedkommende.
Når barnet er midtpunkt vil det føle at det bliver set og værdsat for det barnet er god til og selvværdet vokser.
De andre aktører får øvelse i at udtrykke og fortælle hvad andre kan være gode til.
TALERSTOL: Børn eller voksne, der har haft en oplevelse eller har en god historie, de ønsker at dele med os andre, kommer på talerstolen. Lytterne må gerne stille spørgsmål, men ikke fortælle egne oplevelser, før det bliver deres tur. Taleren skal lære at tale foran en forsamling samt føle sig værdsat og betydningsfuld.
Lytterne skal lære at vente på tur, at lytte samt at stille relevante spørgsmål i stedet for at bidrage med: “Det har jeg også prøvet” eller “Jeg kender én der ...” osv.
HJEMTRANSPORT Skolen har 3 busser, der hver dag både henter og bringer de elever der er blevet visiteret til transport til og fra skole. Der udarbejdes en køreplan baseret på hvor elevens bopæl ligger.
Lejrskoler/endags-ture:
Der er en fælles lejrskole hvert år. Vi bestræber os på ikke at tage det samme sted hen to gange.
Der er en tur i Danmark i det første skolehalvår og en tur i udlandet i det andet skolehalvår.
Hvert år tager Laden afsted til Egeskov slot en dag i maj.
Traditioner:
Hvert år holder vi forårsfrokost og julefrokost for elever og lærere.
I december har vi en uge med juleværksteder, hvor der bliver produceret julegaver.
Der afholdes forældrekaffe 4 gange årligt. Disse møder bruges til at opdatere om klassens nuværende situation.